Billedserier
Hent Adobe Flash player
Billeder 2017
Støt os
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Spil med

Lyden af Lemvig


udtrykt gennem elektronisk og konkret musik

Jeg er i gang med at læse en Master i Kreativ Musikformidling på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og skal i den forbindelse lave et afsluttende masterprojekt. Som en del af dette master projekt vil jeg i samarbejde med mit hold af elever fra Musiklab på Lemvig Musikskole beskrive Lemvig gennem lyd. Vi vil i samarbejde med bl.a. biblioteket, museet og byens borgere finde frem til de ting og lyde, der gennem tiden har kendetegnet og stadig kendetegner Lemvig. Vi vil optage disse lyde og derefter bearbejde dem såvel analogt som digitalt på computer.

Elektronisk musik er musik frembragt vha. elektronisk udstyr og instrumenter. Der findes mange stilarter indenfor denne genre, eks. Dubstep, der som hovedregel er instrumentalmusik med vægt på rytme og basgange, og som mine elever har udtrykt særlig interesse for.

Konkret musik er en form for elektroakustisk musik, hvor al slags hverdagsstøj og andre virkelighedslyde bliver omdannet til musikalsk kunst.

Satser

Stykket vil blive delt ind i fire satser med hver deres fokuspunkter.

Morgen

     Stemningen og lydene i Lemvig om morgenen.

     Eks. trafikken til arbejde, skole eller andet.

Dag

     Stemningen og lydene i Lemvig om dagen.

     Eks. på arbejde, i skole osv. samt lyden af fritidsaktiviteterne om eftermiddagen.

Aften

     Stemningen og lydene i Lemvig om aftenen.

     Eks. byens gader, foreningslivet og andre aftenaktiviteter.

Nat

     Stemningen og lydene i Lemvig om natten.

     Eks. stilheden.

 

Værket vil blive præsenteret på Lemvig Musikskoles mini festival for elektronisk musik i juni måned 2013. Festivalen er også en del at mit masterprojekt og vil blive en offentlig koncert med gratis adgang. På festivalen vil der udover mit Musiklab hold også være både lokale og udefrakommende kunstnere.

Værket er tænkt som en interaktiv oplevelse for publikum, hvor deres deltagelse er essentiel for værket. Således opstår værket i kommunikationen mellem kunstnere og tilhørere. 

Initiativer før festivalen

Der er i forbindelse med festivalen lavet aftale med biblioteket om, at de laver en udstilling med bøger, grej, lydklip og evt. oplæg eller koncerter med og om elektronisk musik gennem tiden. Denne udstilling løber i måneden op til festivalen, så folk i Lemvig kan opbygge en viden om emnet og om genren.

Der vil i god tid inden festivalen blive sendt materiale ud til alle skoler i kommunen med en opfordring og beskrivelse af, hvordan de kan arbejde med elektronisk musik med deres elever.

I løbet af foråret vil jeg på musikskolen desuden lave tre gratis oplæg til forældre, hvor jeg vil demonstrere hvordan de med enkle og let tilgængelige midler kan arbejde med elektronisk lyd og musik sammen med deres børn. 

Arbejdsproces

1. fase:

Mine elever og jeg opsøger viden omkring Lemvig. Der er bl.a. lavet aftale med Lemvig Museum om et besøg, hvor eleverne får mulighed for at høre om Lemvig før og nu.

2. fase:

Optagelse og indsamling af konkretlyde. Elever vil komme rundt i byen på alle tider af døgnet og optage lyde, der er essentielle og vigtige for byen.

3. fase:

Lydene bearbejdes på musikskolen, og grundspor til de fire satser opbygges.

Der er forinden indhentet billeder fra folk i Lemvig, som de mener viser væsentlige situationer fra Lemvig, evt. laves en konkurrence i samarbejde med avisen om de bedste billeder. Der vil blive udvalgt 16 forskellige billeder med forskellige situationer og på forskellige tider af døgnet. Disse billeder vil blive brugt som inspiration til 16 forskellige lydbilleder. Det er disse lydbilleder, publikum kan styre og inddrage i satserne efter smag.

4. fase:

Opførelse.

Mine elever står på scenen og spiller deres værk live med forskellige computere og controllere.

Der er opstillet mange højtalere rundt om publikum med forskellige lydkilder for at skabe en fornemmelse af surround. Blandt publikum er der 16 caféborde med hver deres billede på, som dækker hele bordpladen. På bordpladen er der en kontakt, som kan starte og stoppe det lydbillede, som passer til det enkelte bord. Samtidig med at eleverne spiller deres værk, kan publikum derved styre om og hvornår deres lydbillede, skal være med.

 

Efter opførelsen vil hele materialet blive samlet til et undervisningsmateriale, som gratis sendes ud til alle skoler i kommunen.

Det bliver også muligt for museet, kommunen eller biblioteket, at have en skærm stående med produktet kørende.

Hele processen vil blive dokumenteret og brugt i min projekt portfolio, som vil kunne ses og downloades fra lemvigmusikskole.dk. 

Hvem er jeg?

 
Kontakt: bjoern.hanghoej@gmail.com
 
Læs om fotokonkurrencen på: Fotokonkurrence
 
Se mere på Musiklab
Seneste nyt
11.8.17
Vi søger nye medlemmer
Lemvig Musikskoles Harmoni Orkester starter op igen...
Kalender
21.8.17
Opstart Lemvig Musikskoles Harmoniorkester
Vi glæder os til at komme igang igen.
Nye medlemmer er stadig velkomne,...
Lemvig kommune
Lemvig Musikskole underviser hvert år omkring 600 børn, unge og voksne. Musikskolen tilbyder musiklege allerede fra børnene er 2-3 år. Herefter udvikler undervisningen sig i takt med børnenes alder. Vi tilbyder både eneundervisning og sammenspil på en lang række instrumenter. Vi kan tilgodese de fleste ønsker om undervisning. Unge og voksne har mulighed for at være med i musikskolens mange attraktive kor, bands og ensembler. Lemvig Musikskole er en kommunal institution og drives af både elevernes egenbetaling og tilskud fra Lemvig Kommune samt staten.
Cookie politik
Lemvig Musikskole  |   Østergade 10  |   7620  Lemvig  |   96 63 13 80  |   musikskolen@lemvig.dk